Planterædere, der lever af blade, spiser generelt specifikke dele af bladene snarere end hele bladet. Selvom graden af selektivitet kan variere mellem forskellige planterædere-arter og de tilgængelige plantearter, er her nogle almindelige mønstre:
- Bladrand: Mange planterædere foretrækker at spise kanterne (rander) af blade, hvor vævet ofte er tyndere og mere mørt, hvilket gør det nemmere at tygge og fordøje.
- Unge blade: Planterædere målretter ofte yngre blade, fordi de typisk er blødere, mere næringsspecifikke og indeholder højere niveauer af fugt og næringstoffer end ældre blade.
- Bladspidser: Nogle planterædere kan fokusere på at forbruge bladspidserne, som kan være især saftige og indeholde højere koncentrationer af næringstoffer.
- Undladelse af årer: Planterædere undgår ofte at spise bladårerne, som er rige på hårdt, fiberrigt materiale (lignin) og kan være vanskelige at fordøje.
- Selektiv undladelse: Visse planterædere kan selektivt undlade at forbruge specifikke dele af blade, som bladets basis ved stilken, hvor koncentrationen af sekundære metabolitter kan være højere.
- Næringsindhold: Det næringsspecifikke indhold af forskellige bladdeler kan påvirke planterædernes fødepræferencer.
- Planteforsvarsmekanismer: Tilstedeværelsen af kemiske forsvar eller trichomer på visse bladdeler kan afskrække planterædere fra at spise på disse områder.
Det er vigtigt at bemærke, at planterædernes fødepræferencer kan påvirkes af forskellige faktorer, herunder tilgængelighed og kvalitet af andre føderessourcer, konkurrence med andre planterædere og plantens forsvarmekanismer. Grad af selektivitet kan også variere afhængigt af de specifikke planteræder-plante-interaktioner inden for forskellige økologiske sammenhænge.
