Dyr i kolde klimaer bruger mange tilpasninger for at overleve:
- Tyk pels eller isolering: Fanger kropsvarme, som hos isbjørne.
- Reduceret overfladeareal: Kompakte kroppe og kortere lemmer minimerer varmetab, som hos polarræve.
- Dvale: Sænket metabolisme bevarer energi om vinteren.
- Trækning: Bevægelse til varmere regioner undgår barske forhold.
- Adfærdstilpasninger: At klynge sig, hule sig og søge ly bevarer varme.
- Fysiologiske tilpasninger: Høje metaboliske hastigheder eller specialiseret cirkulation opretholder kerntemperatur.
- Fedtdepot: Blubber eller fedtreserver giver isolering og energi.
- Farveændringer: Sæsonbestemt hvid pels hjælper camouflage i sne.
- Øget blodgennemstrømningsregulering: Forhindrer forfrysninger i ekstremiteter.
- Adfærdstermoregulering: Solbadning eller justering af aktivitetsniveau.
- Anti-frost proteiner: Forhindrer iskrystaldannelse i kropsvæsker.
- Vinterdvale: Sænket udvikling hos insekter og andre små dyr.
Disse tilpasninger gør det muligt for dyr at trives i nogle af Jordens koldeste habitater.
