Det er umuligt at pege på en bestemt person eller gruppe af mennesker, der "tæmmede" ulve. Det var en lang og gradvis proces, der sandsynligvis fandt sted over tusinder af år på tværs af forskellige regioner.
Hvorfor det er så svært at bestemme den "akkrediterede" part
- Ingen skriftlige optegnelser: Tidlige mennesker efterlod ikke detaljerede beretninger om deres interaktioner med ulve. Processen fandt sted før indførelsen af skriftlig historie.
- Flere steder: Arkæologiske beviser tyder på, at hunde-domesticering sandsynligvis fandt sted uafhængigt i flere regioner af verden, muligvis i Europa, Asien og Nordamerika.
- Gradvis evolution: Processen med domesticering var ikke en pludselig begivenhed. Det involverede generationer af selektiv avl, der favoriserede ulve med ønskelige træk som tamhed og socialitet. Denne proces er vanskelig at spore endeligt.
Hvad vi ved
- Tidlige mennesker interagerede sandsynligvis med ulve på forskellige måder: De kan have ådslet på ulvedrab, eksisteret sammen med dem i deres bosættelser, eller endda bevidst holdt ulvehvalpe som ledsagere.
- Ulve med ønskelige træk blev sandsynligvis favoriseret: Mennesker kan have favoriseret ulve, der var mindre aggressive, lettere at håndtere eller nyttige i jagten.
- Over tid blev disse træk mere udtalte: Afkommet af disse ulve arvede lignende træk, hvilket førte til en distinkt population med hundelignende karakteristika.
Derfor, mens vi ikke endeligt kan tilskrive nogen domesticeringen af ulve, var det en kollektiv indsats på tværs af flere grupper af tidlige mennesker over en længere periode. Denne proces blev drevet af menneskelig interaktion med ulve, selektiv avl og den gradvise evolution af ønskelige træk.
