Kæledyr
Kæledyr
Ordet "ulv" har gamle rødder, der strækker sig på tværs af flere sprogfamilier. Dens udvikling giver et indblik i, hvordan sprog ændrer sig over tid.
Mange sprogforskere sporer ordet tilbage til den protoindoeuropæiske rod "*wĺ̥kʷos*", menes at være den endelige kilde til "ulv" i mange indoeuropæiske sprog. Det kan have en onomatopæisk oprindelse, der efterligner lyden, en ulv laver.
Fra den gamle rod kom det oldengelske ord "wulf", brugt i angelsaksisk England og til sidst moderniseret til "wolf". Det protogermanske ord "*wulfaz*" udviklede sig tilsvarende til former som oldengelsk "wulf" og moderne engelsk "wolf."
I nordisk mytologi var "ulfr" ordet for ulv, berømt forbundet med Fenrir, det monstrøse ulv og søn af lummerguden Loki. Dette ord bidrog også til udviklingen af det engelske ord.
Keltiske sprog har også relaterede termer. Old irsk brugte "*cu*", mens walisisk brugte "*blaidd*", hvilket afspejler fælles sprogarv.
Ordets nøjagtige udviklingsvej involverede sandsynligvis flere påvirkninger og lydskift over århundreder, men disse rødder hjælper med at forklare, hvordan "ulv" blev til.