Kæledyr
Kejserpingviner har udviklet nogle fantastiske tilpasninger til at overleve de brutale antarktiske vintre:
1. Sammenkrølning: Dette er deres primære forsvar mod kulden. De samles i massive grupper, kaldet "huddles", hvor de pakker tæt sammen og deler kropsvarme. Pingvinerne i midten af huddlen roterer med dem på ydersiden, så alle får en chance for at varme op.
2. Tætte fjer: De har utroligt tætte, overlappende fjer, der fanger et lag isolerende luft. Deres fjer er også vandtætte, hvilket holder dem tørre selv under de koldeste forhold.
3. Tykt lag af fedt: Kejserpingviner har et tykt lag af blubber under huden, som fungerer som endnu et lag isolering. Dette blubber giver også energireserver til dem under de lange, kolde vintre.
4. Modstrøms varmeudveksling: De har et specialiseret kredsløbssystem, der gør dem i stand til at spare på varmen. Arterier, der fører varmt blod til deres ekstremiteter, løber tæt op ad vener, der fører koldt blod tilbage til deres hjerte. Denne varmeudveksling minimerer varmetab fra deres krop.
5. Specialiseret vejrtrækning: Deres respiratoriske system er tilpasset til at spare på varmen. De ånder varm luft ud, som kondenserer til et lag fugt omkring deres næsebor. Denne fugt fanger varmen, forhindrer den i at undslippe.
6. "Varmetab"-zoner: De har små, ufjerede områder på deres fødder og omkring deres øjne, der er specielt tilpasset til at miste varme. Dette giver dem mulighed for at slippe af med overskydende varme, så de ikke overophedes.
7. Rede-adfærd: I ynglesæsonen lægger den kvindelige kejserpingvin et enkelt æg og overlader det til hannen. Hannen vil derefter ruger ægget i 64-65 dage, og holde det varmt under et fold af hud på sin mave. I denne tid vil hanpingviner klynge sig sammen for at opretholde deres egen kropstemperatur.
Disse kombinerede tilpasninger gør det muligt for kejserpingviner at modstå nogle af de mest ekstreme kulder på Jorden, overleve temperaturer langt under frysepunktet og endda trodse snestorme.