Ordet "fang"s oprindelse

Ordet "fang" sporer tilbage til det oldengelske ord "fang," som oprindeligt betød "en tand eller klo." Det deler rødder med det tyske ord "fangen," der betyder "at fange eller gribe," og det hollandske ord "vangen," der betyder "at fange." I dag beskriver "fang" almindeligvis de lange, spidse tænder, der findes hos giftige slanger, edderkopper og andre dyr.

• Er en 1,9 kg yorkshire terrier usund?
• Hvor langt kan flagermus opdage genstande med ekolokalisering?