Rhesusaber kaldes "Rhesus" på grund af deres opdagelsessted.
Opdagelsen: Den første detaljerede beskrivelse blev udgivet i 1776 af den tyske naturforsker Johannes van de Laar, der mødte dem på det indiske subkontinent, især tæt på Indus-floden.
Navngivningen: Indus-floden var i oldtidsk kendt som "Indus," og nogle gange kaldt "Rhesus."
Forbindelsen: Van de Laar, en klassiske sprog-forsker, navngav sandsynligvisaben efter floden, hvor han fandt dem.
Derfor afspejler navnet "Rhesus" foraben den geografiske placering af dets opdagelse.