Harry og Margaret Harlows forskning med aber revolutionerede forståelsen af børns udvikling. Deres vigtigste konklusioner inkluderede:
- Kontaktkomfort: Spædaber foretrak bløde kludmødre frem for trådmødre, hvilket viser, at berøring og varme er afgørende for følelsesmæssig udvikling.
- Mødrene berøvelse: Manglende tidlig tilknytning førte til angst, dårlige sociale færdigheder og forholdsvanskeligheder senere i livet.
- Vigtigheden af social interaktion: Aber opdraget med jævnaldrende viste bedre social tilpasning end isolerede aber.
- Rolle af kærlighed og hengivenhed: Omsorg og hengivenhed var vitale for følelsesmæssig sundhed, hvilket udfordrede overbevisningen om, at kun fysisk næring betød noget.
- Kvalitet af tilknytning: Sikker tilknytning førte til sundere psykologisk udvikling, mens usikker tilknytning forårsagede angst og sociale problemer.
Deres arbejde ændrede børneudviklingsforskning hen imod at anerkende vigtigheden af følelsesmæssig forbindelse og responsiv omsorg.
