Blåhvaler blev truede primært på grund af kommercielt hvalfangst. Under 19. og tidlig 20. århundrede jagtes de for deres værdifulde olie og kød.
Nøglefaktorer i deres nedgang:
- Høj efterspørgsel: Hvalolie brugtes til belysning, smøring og industrielle produkter, og blåhvalolie var især præmieret.
- Avanceret teknologi: Hærpunsgeværer og dampskibe gjorde det lettere at jage disse hurtige, unakke dyr.
- Overjagt: Hundredevis af blåhvaler blev dræbt årligt ved jagtens højdepunkt, hvilket forårsagede en hurtig bestands sammenbrud.
- Langsom reproduktion: Blåhvaler modnes omkring 10 år og får ét unge hvert andet til tredje år, hvilket gør genopretning vanskelig.
- Global udbredeelse: Hvalfangst spredte sig over Atlanterhavet, Stillehavet og Southerne Oceans, reducerende populationer verden over.
En international moratorium på kommerciel hvalfangst på blåhvaler blev indført i 1966 via International Whaling Commission. Mens nogle populationer langsomt genopretter sig, står blåhvaler stadig over for trusler fra habitatforringelse, skibskollisioner og fangst i fiskerredskaber.
