Kæledyr
Vandlevende dyr har udviklet forskellige mekanismer til at opnå ilt fra vand:
De fleste vandlevende dyr, herunder fisk, krebsdyr og bløddyr, bruger gæller. Disse specialiserede organer indeholder tynde tråde, der øger overfladearealet for iltoptagelse. Når vand passerer over gællerne, diffuser ilt ind i blodbanen.
Nogle vandlevende dyr, såsom lungefisk og visse skildpadder, har lunger og trækker atmosfærisk luft ved periodisk at komme op til overfladen.
Visse padder og vandlevende orme absorberer ilt direkte gennem deres højt vaskulariserede hud (kutan respiration).
Nogle vandlevende insekter har trakealgæller eller snorkel-lignende strukturer til at tilgå ilt, mens de er nedsænket.
Vandlevende dyr bruger ofte modstrømsudveksling i gællerne for at maksimere iltdiffusion, har øget gællereoverflade eller reducerer stofskiftet i iltfattige miljøer.
Gennem specialiserede respiratoriske strukturer, effektiv iltbytning og energibesparende tilpasninger udtrækker vandlevende dyr ilt fra vand og trives i deres økosystemer.