Kæledyr Liv
Kæledyr Liv
Ansjos (/ˈæn.tʃoʊ.vi/)[1] (Engraulis) er en af flere arter af små, olieholdige foderfisk i familien Engraulidae, med en enkelt slægt i familien.[2][3] Ansjos findes i alle verdenshavene, især Middelhavet, Middelhavet, Biscayabugten, Sortehavet, Nordsøen, Østersøen, Adriaterhavet og Ægæerhavet. De er typisk mellem 2 og 20 centimeter (0,79 og 7,87 tommer) i længden. Ansjoser konserveres ofte ved saltning eller oliehærdning og forbruges bredt. De bruges også som agnfisk.
Flere forskellige arter af ansjos forekommer i forskellige dele af verden. De mest udbredte ansjosarter er sandsynligvis den peruvianske ansjos, Engraulis ringens, og den europæiske ansjos, Engraulis encrasicolus. Engraulis ringens, der findes langs kysten af Peru og Chile, er den største af ansjoserne og tegner sig for størstedelen af de ansjoser, der fiskes globalt.[4] Engraulis encrasicolus findes i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og understøtter også et betydeligt ansjosfiskeri.[4]
Ansjos er stimefisk, der spiser kiselalger, fytoplankton, zooplankton og små fisk. De lever i hele vandsøjlen, men de ses oftest nær overfladen.[5][6] Ansjos tjener som en vigtig fødekilde for en række havliv, herunder havpattedyr, havfugle og store fisk som tun og sværdfisk. De spiller også en vigtig rolle i den marine fødekæde ved at overføre energi fra zooplankton til større rovdyr.[4][7][8]
Fiskeri spiller en stor rolle i den globale økonomi, og ansjos er en af de vigtigste fangede arter efter saury og sardiner. I 2017 anslog FAO den samlede globale fangst af ansjoser, eksklusive Engraulis ringens, til at være 5,3 millioner tons, hvor Peru og Kina tegner sig for den største andel af fangsten.[4] Engraulis ringens overvåges ikke rutinemæssigt på samme måde, men det er en af de mest kommercielt vigtige fisk i verden, med en årlig fangst, der typisk overstiger 5 millioner tons.[4][9][10]
Ansjos er populær madfisk i mange dele af verden. Den peruvianske anchoveta, Engraulis ringens, tegnede sig for mere end 20 procent af den globale havfiskefangst i 1995, hvoraf det meste blev brugt til fremstilling af fiskemel.[11] Fiskemel og fiskeolie fremstillet af ansjos er en vigtig kilde til ernæring i fiskeopdræt og akvakultur, der tegner sig for så meget som 50 % af det samlede fiskemel og fiskeolie til rådighed.[4]