Kæledyr
Den stigende handling i "The Trout" af Sean O'Faolain er lidt mere subtil og intern end en typisk plotbue. Det handler mindre om eksterne begivenheder og mere om hovedpersonens skiftende følelsesmæssige tilstand og intern konflikt . Sådan kan vi nedbryde det:
* Indledende konflikt: Historien åbner med fortælleren og føler en dyb følelse af isolering og fremmedgørelse. Han er frustreret over sit liv og føler en mangel på forbindelse med verden omkring ham. Denne interne konflikt sætter scenen for den stigende handling.
* fisketuren: Fortællerens fisketur bliver en katalysator for hans følelsesmæssige rejse. Han finder sig trukket til den naturlige verdens fred og ensomhed, men oplever også en følelse af ensomhed og løsrivelse. Dette fremhæves af det faktum, at han fisker alene, og manglen på menneskelig interaktion intensiverer hans interne kampe.
* mødet med ørreden: Mødet med ørreden er et vendepunkt i historien. Det er et øjeblik med intens fokus og forbindelse for fortælleren. Han er betaget af ørredens skønhed og styrke, og han oplever en kort følelse af glæde og opfyldelse.
* Udgivelsen af ørreden: Beslutningen om at frigive ørreden markerer et andet betydningsfuldt vendepunkt. Det er en handling med medfølelse og uselviskhed, og det signaliserer et skift i fortællerens perspektiv. Han begynder at genkende livets skønhed og værdi, selv i dens mest skrøbelige former.
* den voksende opmærksomhed: Fortælleren fortsætter med at overveje ørredens skæbne og reflekterer over sit eget liv og sammenkoblingen af alle levende ting. Denne interne refleksion driver den stigende handling mod sit højdepunkt.
Det er vigtigt at bemærke: Der er ingen større ekstern handling eller dramatisk konflikt, der driver den stigende handling i "ørrederne." I stedet er den stigende handling drevet af fortællerens interne rejse med selvopdagelse og hans voksende opmærksomhed om verden omkring ham. Historien kulminerer i et øjeblik af erkendelse, hvor fortælleren finder en følelse af fred og forbindelse med den naturlige verden.