Kæledyr
Kæledyr
Kulstofmolekyler fra fossile brændstoffer kan overføres til spækhuggere gennem fødekæden. Når mennesker brænder fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, frigiver de kulstofdioxid i atmosfæren. Dette kulstofdioxid optages af planter, som derefter spises af dyr. Dyrene, der spiser planterne, videresender så kulstofmolekylerne til dyrene, der spiser dem, og så videre. Til sidst kan kulstofmolekylerne fra de fossile brændstoffer finde vej til toppen af fødekæden, hvor spækhuggere findes.
Spækhuggere er topprædatorer, hvilket betyder, at de er øverst i fødekæden og ikke har naturlige fjender. De spiser en række havpattedyr, fisk og søfugle. Når de spiser disse dyr, forbruger de også de kulstofmolekyler, der er gemt i deres legemer. Disse kulstofmolekyler bruges derefter af spækhuggerne til at producere energi og bygge nye væv.
Overførslen af kulstofmolekyler fra fossile brændstoffer til spækhuggere er et eksempel på biomagnifikation. Det er processen, hvorved skadelige stoffer bliver mere koncentrerede i organismers væv, når de bevæger sig op ad fødekæden. Biomagnifikation kan have en negativ indflydelse på sundheden af organismer øverst i fødekæden, herunder spækhuggere.